|
Fodt den 2 Juni 1857 i en lille landsby, Broadheath i omegnen of
Worcester i Midt England, Sir Edward Elgar steg fra beskedne vilkår
til at blive England's mest anselige komponist.
 |
The Elgar shop in the
centre of Worcester
|
|
Han voksede op i musikalske omgivelser. Hans fader ejede en musik
forretning i Worcester og iblandt hans familie og venner var der tilstrækkelig
musikalsk talent til at danne forskellige små instrumentale sammenspil,
som han komponere nogle af sine tidligste vaeker for. Men et tidligt forsög
på at bryde væk fra sin provinsielle begyndelse, og etablere sig i
London's musikalske cirkler, lykkedes ikke. Efter atten måneders besværligheder
og skuffelser (1889-91), rejste Elgar tilbage til sin kone i Worcestershire.
Alice, som var godt 9 år ældre end Elgar, havde urokkelig tillid
til sin mands talent. Med hendes bestandige opmuntring fortsatte han stöt
med at forhöje sin anseelse i England's West Midlands med væsentlige
kompositioner for lokale koral foreninger og The Three Choirs Festival,
blandt andet
King Olaf (1896), The
Light of Life (1896) og Caractacus
(1898). Men da national og international anerkendelse kom, var det lige så
pludseligt, som det var uforventet. Elgar opnåede det overvejende igennem
to kompositioner.
 |
| Alice
Elgar | |
Den förste, oratoriet The Dream of
Gerontius,
var komponeret for
Birmingham 1900 festen. Skönt mange nu synes, det er hans fineste
vaerk, så var den förste opförelse, med et lidet prövet kor
og orkester, en katastrofe. Heldigvis genheulte, Julius Buths, en tysk
dirigent, arbejdets værdi, og han arrangerede flere opförelser i Dusseldorf,
og derigennem fik Elgar i Tyskland en reputation som på det tidspunkt var
langt större end hans reputation in London. Men det var det lidt tidligere
arbejde
Enigma Variations, hvor Elgar præsenterede
musikalske billeder af sine venner, som fastsatte ham som en komponist af
national anseelse i Britain.
Fremgangen af Elgar's popularitet var derefter meteorisk; en kæde af
hyldede værker, blandt andet to endnu mere pragtfulde oratorier
The Apostles (1903) og
The Kindom (1906), et ridderskab i 1904, en
förste symphony i 1907 som fik mere end hundrede opförelser i det förste
år, æresbevisninger fra flere Engelske og Amerikanske universiteter
og Fortjeneste Ordenen i 1911.
 |
Elgar with Marco,
his spaniel dog
|
|
Elgar, som var en selv lært musiker fra
provinsen, fra en 'lower middle' klasse baggrund, og tilmed Romersk Katolsk - en
outsider på hver en måde, havde opnået en plads i hjertet af
den Britiske stiftelse. Men Elgar's musik reflekterede optimismen af den
periode, i hvilken den var skrevet. Storkrigen 1914-18 forandrede denne
stemming, og Elgar osse.
Delvis på grund af ordene til Land of Hope and Glory, sat til
trio sektioner af hans förste Pomp and
Circumstance march, er Elgar's musik ofte blevet beskrevet som
bombastisk. Men medens han var höst patriotisk, var Elgar osse pacifist,
og han havde svært med at fatte krigens unödvendige lidelser. I årene
fölgende krigen komponerede han tre stykker kammermusik og et
koncertstykket for cello, hver især med en mere melankolsk og
selvanalyserende karakter end hans tidlige værker. Og da Alice döde
i 1920, var det som om hans skabende gnist også döde. Han fortsatte
med at tage del i musikalske aktiviteter; han lavede nogle fine indspildninger
af sine enge værker for EMI (som stadig fås i dag) og modtog
en BBC kommission for en tredie symphony, men han var ikke i stand til
at fuldende arbejdet og han komponerede ikke mere af betydning för han döde
in 1934.
 |
Elgar conducting in EMI's
Abbey Road No 1
studio
in 1931
|
|
På trods af Elgar's egen stærke Britishness så er hans
musik ikke typisk Britisk og den er blevet sammenlignet, ofte ugunstigt, med
tyske komponister som
Wagner og Brahms. Efter hans död aftog populariteten af
hans musik, og Da Elgar Foreningen startede
i 1951, var opförelsen af selv hans store værker en sjældenhed.
Mange mener at vende punktet i hans skæbne var den biografiske film som
blev lavet for BBC i 1962 af den internationale akklamerede instruktör,
Ken Russell. Siden da er Elgar's musik blevet fortsat mere og mere
populær. Det er nu sjældent at der går en weekend uden en opförelse
af mindst eet af hans störste værker og Classic FM, Britain's
mest successfulle kommercielle radio station, har prövet at kapitalisere på
Elgar's popularitet, og har adapteret uddrag fra et antal af hans værker
som kendingsmelodier. Kun
Beethoven og muligvis Mozart står i så hoj anseelse
hos det Britiske publikum og, hvis nuværende tendenser fortsætter,
vil det ikke vare længe, inden selv de mæstroer vakler.
|
