Elgar portrait -
from a painting belonging to Arthur Reynolds

SIR EDWARD ELGAR (1857-1934)
En Kort Biografi


Fodt den 2 Juni 1857 i en lille landsby, Broadheath i omegnen of Worcester i Midt England, Sir Edward Elgar steg fra beskedne vilkår til at blive England's mest anselige komponist.

The Elgar shop in the
centre of Worcester

Han voksede op i musikalske omgivelser. Hans fader ejede en musik forretning i Worcester og iblandt hans familie og venner var der tilstrækkelig musikalsk talent til at danne forskellige små instrumentale sammenspil, som han komponere nogle af sine tidligste vaeker for. Men et tidligt forsög på at bryde væk fra sin provinsielle begyndelse, og etablere sig i London's musikalske cirkler, lykkedes ikke. Efter atten måneders besværligheder og skuffelser (1889-91), rejste Elgar tilbage til sin kone i Worcestershire.

Alice, som var godt 9 år ældre end Elgar, havde urokkelig tillid til sin mands talent. Med hendes bestandige opmuntring fortsatte han stöt med at forhöje sin anseelse i England's West Midlands med væsentlige kompositioner for lokale koral foreninger og The Three Choirs Festival, blandt andet King Olaf (1896), The Light of Life (1896) og Caractacus (1898). Men da national og international anerkendelse kom, var det lige så pludseligt, som det var uforventet. Elgar opnåede det overvejende igennem to kompositioner.

Alice Elgar

Den förste, oratoriet The Dream of Gerontius, var komponeret for Birmingham 1900 festen. Skönt mange nu synes, det er hans fineste vaerk, så var den förste opförelse, med et lidet prövet kor og orkester, en katastrofe. Heldigvis genheulte, Julius Buths, en tysk dirigent, arbejdets værdi, og han arrangerede flere opförelser i Dusseldorf, og derigennem fik Elgar i Tyskland en reputation som på det tidspunkt var langt större end hans reputation in London. Men det var det lidt tidligere arbejde Enigma Variations, hvor Elgar præsenterede musikalske billeder af sine venner, som fastsatte ham som en komponist af national anseelse i Britain.

Fremgangen af Elgar's popularitet var derefter meteorisk; en kæde af hyldede værker, blandt andet to endnu mere pragtfulde oratorier The Apostles (1903) og The Kindom (1906), et ridderskab i 1904, en förste symphony i 1907 som fik mere end hundrede opförelser i det förste år, æresbevisninger fra flere Engelske og Amerikanske universiteter og Fortjeneste Ordenen i 1911.

Elgar with Marco,
his spaniel dog
Elgar, som var en selv lært musiker fra provinsen, fra en 'lower middle' klasse baggrund, og tilmed Romersk Katolsk - en outsider på hver en måde, havde opnået en plads i hjertet af den Britiske stiftelse. Men Elgar's musik reflekterede optimismen af den periode, i hvilken den var skrevet. Storkrigen 1914-18 forandrede denne stemming, og Elgar osse.

Delvis på grund af ordene til Land of Hope and Glory, sat til trio sektioner af hans förste Pomp and Circumstance march, er Elgar's musik ofte blevet beskrevet som bombastisk. Men medens han var höst patriotisk, var Elgar osse pacifist, og han havde svært med at fatte krigens unödvendige lidelser. I årene fölgende krigen komponerede han tre stykker kammermusik og et koncertstykket for cello, hver især med en mere melankolsk og selvanalyserende karakter end hans tidlige værker. Og da Alice döde i 1920, var det som om hans skabende gnist også döde. Han fortsatte med at tage del i musikalske aktiviteter; han lavede nogle fine indspildninger af sine enge værker for EMI (som stadig fås i dag) og modtog en BBC kommission for en tredie symphony, men han var ikke i stand til at fuldende arbejdet og han komponerede ikke mere af betydning för han döde in 1934.

Elgar conducting in EMI's
Abbey Road No 1 studio
in 1931

På trods af Elgar's egen stærke Britishness så er hans musik ikke typisk Britisk og den er blevet sammenlignet, ofte ugunstigt, med tyske komponister som Wagner og Brahms. Efter hans död aftog populariteten af hans musik, og Da Elgar Foreningen startede i 1951, var opförelsen af selv hans store værker en sjældenhed. Mange mener at vende punktet i hans skæbne var den biografiske film som blev lavet for BBC i 1962 af den internationale akklamerede instruktör, Ken Russell. Siden da er Elgar's musik blevet fortsat mere og mere populær. Det er nu sjældent at der går en weekend uden en opförelse af mindst eet af hans störste værker og Classic FM, Britain's mest successfulle kommercielle radio station, har prövet at kapitalisere på Elgar's popularitet, og har adapteret uddrag fra et antal af hans værker som kendingsmelodier. Kun Beethoven og muligvis Mozart står i så hoj anseelse hos det Britiske publikum og, hvis nuværende tendenser fortsætter, vil det ikke vare længe, inden selv de mæstroer vakler.


Returner til :

Welcome page index 'Elgar- His Life' index